Skoler og undervisere

Viden om adfærd og diagnoser


Man kan ikke se, om nogen har en diagnose som fx ADHD, men man kan opleve adfærden – derfor er det vigtigt at forstå og genkende forskellige reaktioner.

Nogle elever tænker og lærer anderledes end flertallet – typisk på grund af diagnoser som ADHD, autisme eller læsevanskeligheder.

Denne gruppe elevers behov kan være usynlige for omgivelserne, hvilket gør det vanskeligt for både eleverne selv og omverdenen at identificere og forstå deres udfordringer. Samtidig kan mange elever også have svært ved at sætte ord på deres behov eller bede om hjælp, når de møder udfordringer i undervisningen eller det sociale miljø. Manglende forudsigelighed og struktur kan være en stor udfordring for elever med diagnoser og anderledes behov. Samvær med andre, larm og lys kan føles overstimulerende, hvilket gør adgang til pauser og muligheden for at trække sig tilbage særlig vigtig.

Skoleledelsen og bestyrelsen spiller derfor en vigtig rolle i at sikre en uddannelse med plads til alle elever, også dem med anderledes behov.

Klare strukturer og rammer fremmer trivsel og læring for hele elevgruppen, og er et vigtigt element i at sikre gennemførsel –og dermed dygtige fagfolk til branchen i fremtiden.

Det kan fx indebære en strategisk indsats for at introducere nye elever grundigt til uddannelsens forløb og forventninger.

Overvej desuden, hvordan SPS mest effektivt kan støtte elever med særlige behov, og om skolens fysiske indretning kan forbedres med rolige områder.


MULIG ADFÆRD FORBUNDET MED DIAGNOSER