Lærlingeansvarlig

Giv lærlinge de bedste betingelser


Skiller man sig ud fra flertallet, kan det for den enkelte være en udfordring at passe ind. At skille sig ud kan både være usynligt og synligt.

Det er fx usynligt at have en diagnose, der gør, at man tænker anderledes. For at omfavne denne gruppe kræver det viden om deres konkrete udfordringer, og hvordan man skaber de bedste betingelser for den enkelte.

En mere synlig måde at skille sig ud kan fx være i kraft af køn eller etnicitet. Her er udfordringen typisk kulturen, hvor det er vigtigt at have fokus på hinandens forskelligheder som en styrke og ikke en svaghed.


Gode råd før, under og efter lærlingeforløbet


Eksempler på håndtering af svære situationer

Lærlingen har svært ved at forstå instruktionerne, der gives

Sørg for at kommunikere tydeligt og letforståeligt. Tal med lærlingen om, hvordan de bedst lærer. Del informationen med de medarbejdere, som arbejder sammen med lærlingen.

Lærlingen laver en fejl, som påvirker arbejdet

Brug det som en god mulighed til at give konstruktiv feedback. Spørg lærlingen, om niveauet var sat for højt, og juster opgavernes sværhedsgrad, så det stemmer overens med, hvor langt lærlingen er.

Lærlingen reagerer defensivt eller opgivende, når de modtager feedback

Forklar på en empatisk måde, at fejl er en naturlig del af læringen. Tilpas måden, feedbacken gives på. Fremhæv først, hvad lærlingen gør godt, og derefter hvad der kan forbedres med konkrete eksempler.

Lærlingen møder gentagende gange for sent på arbejde

Tag en seriøs snak med lærlingen om vigtigheden af at møde til tiden. Hjælper det ikke med en seriøs snak, kan det være, at der ligger andre årsager bag. Hjælp evt. lærlingen med at forstå, hvad det kan være.

Lærlingen har svært ved at finde sin plads blandt medarbejderne

Vær opmærksom på, om de andre medarbejdere inkluderer lærlingen. Spørg aktivt lærlingen, om de vil drikke en sodavand eller har lyst til at spise frokost sammen. Udvis nysgerrighed og spørg interesseret ind.

Investering i lærlinges trivsel skal give flere svende

Hos Rask El har de mere end 30 lærlinge en særlig mentor, som de kan tale med om alt – også de private ting. Det sociale liv betyder meget i Rask El, der også støtter op om en helt ny lærlingeklub.
Læs artiklen her

Velliv Foreningen støtter nyt projekt, der skal skabe plads til flere i det el-tekniske erhvervsliv

Velliv Foreningen støtter et nyt projekt i et samarbejde mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund med 3,5. mio. kr., hvor der skal arbejdes med indsatspakker rettet mod øget trivsel og inklusion i det el-tekniske erhvervsliv.
Læs artiklen her
Hassan Tamer, elektrikerlærling hos Wicotec Kirkebjerg A/S

Podcast: Fra fordomme til faglighed

I TEKNIQs podcast HØRT! kan du i denne episode møde 29-årige Hasan Tamer, voksenlærling hos Wicotec Kirkebjerg. I podcasten deler han sin rejse fra jura på Københavns Universitet til et liv som elektrikerlærling.
Læs artiklen her