Kurset strækker sig over 3 dage og retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har med virksomhedens lærlinge at gøre.
Hvad får du ud af kurset?
Kurset styrker oplæringsansvarlige svendes evne til at fungere som fagligt og menneskeligt forbillede i rollen som læresvend. Gennem teori, praksisnære øvelser, erfaringsudveksling og refleksion opnår du som deltager viden og får konkrete værktøjer til at kommunikere konstruktivt, vejlede lærlinge og håndtere udfordringer i læreforholdet.
Der arbejdes i løbet af de tre dage med værktøjer indenfor:
- Kommunikation
- Oplæring af lærlinge
- Konflikthåndtering
- Planlægning og uddelegering
- Rollen som forbillede