Mindre virksomheder

Håndtering af diagnoser og anderledes behov hos medarbejdere i mindre virksomheder


Nogle medarbejdere tænker og lærer anderledes end flertallet – typisk på grund af diagnoser som ADHD, autisme eller læsevanskeligheder.

Denne gruppe medarbejderes behov kan være usynlige for omgivelserne, hvilket kan gøre det svært for ledelsen at identificere og forstå deres udfordringer.

Samtidig kan især lærlingene have svært ved at sætte ord på deres behov eller bede om hjælp, når de møder udfordringer i arbejdsopgaverne eller det sociale miljø.

I en mindre virksomhed kan det være svært at finde tid og ressourcer til at lave politikker og retningslinjer, der støtter medarbejdere med diagnoser og særlige behov. Med få medarbejdere kan det også virke unødvendigt at uddelegere ansvarsområder på flere hænder.

Alligevel er det en fordel at have klare aftaler og vide, hvem der har ansvar for hvad ift. trivsel. Som leder bør man tage de nødvendige initiativer til dette og sørge for, at medarbejderne inddrages undervejs.

Man kan ikke se, om nogen har en diagnose som fx ADHD, men man kan opleve adfærden – derfor er det vigtigt at forstå og genkende forskellige reaktioner.

Investering i lærlinges trivsel skal give flere svende

Hos Rask El har de mere end 30 lærlinge en særlig mentor, som de kan tale med om alt – også de private ting. Det sociale liv betyder meget i Rask El, der også støtter op om en helt ny lærlingeklub.
Læs artiklen her

Guide: Sådan skaber du en god arbejdspladskultur

Få gode idéer til hvordan du gennem arbejdet med arbejdspladskultur kan højne trivslen blandt dine medarbejdere.
Læs artiklen her

Da Lærke sagde det højt, gik hun fra gnavsår til en god arbejdsdag

For store bukser gnavede, indtil Lærke Mattesen tog snakken og bad om andet end standardmodellen.
Læs artiklen her